Branding & Marketing - siden 2015
Erfaren rådgiver og interim marketingchef for B2B- og industrivirksomheder.
Jeg hjælper virksomheder med at skabe retning i branding og marketing, så indsatsen understøtter forretningen og styrker virksomhedens position i markedet.

Marketing, der
understøtter forretningen.
Mange virksomheder oplever, at marketing bliver noget, der sker lidt tilfældigt. Der bliver lavet kampagner, opslag og materialer, men uden en klar plan eller tydelig sammenhæng med virksomhedens mål.
Jeg hjælper med at skabe klarhed, prioritere indsatsen og sikre, at branding og marketing understøtter virksomhedens strategi.
Som strategisk rådgiver, sparringspartner og interim marketingchef får I en erfaren profil med mere end 25 års erfaring fra både bureauverdenen, internationale virksomheder og egen rådgivningsvirksomhed.
Målet er at skabe en stærkere virksomhed, som kunderne forstår, husker og vælger.

Er jeres branding og marketing klar til næste skridt?
Mange virksomheder når et punkt, hvor branding og marketing ikke længere kan drives ved siden af den daglige drift.
Det kan for eksempel være, når:
- Marketingindsatsen mangler retning og prioritering
- Virksomheden har svært ved at skille sig ud fra konkurrenterne
- Branding og marketing ikke understøtter forretningens mål
- Der mangler marketingledelse eller marketingfaglige ressourcer
- Virksomheden står over for vækst, forandringer eller et større brandingprojekt
- Salg og marketing ikke arbejder tilstrækkeligt tæt sammen
I disse situationer kan jeg træde ind som rådgiver, sparringspartner eller interim marketingchef og skabe den nødvendige klarhed og retning, så virksomheden kan komme sikkert videre.